Stickers.dk!

Om klubben

Klubben blev startet i år 1999, og var i begyndelsen kun for Uno Turbo, men da der ikke var nok opbakning af netop denne model, valgte klubben at tage resten af FIAT familien med ind.

Klubbens formål er, at samle de FIAT ejere der har stor kærlighed for netop dette mærke. Vi har mange unge medlemmer, men også flere ældre medlemmer, der ikke kunne tænke sig at køre i andet end FIAT. Flere af de ældre medlemmer har kørt FIAT i mange år, og har derfor været ejere af flere forskellige FIAT modeller. Så der ligger en meget stor erfaring i klubben med netop Fiats biler. Vores medlemsskare præsenterer stort set de fleste FIAT modeller undtagen de meget ældre modeller. Vi i klubben arbejder på at udbrede kendskabet til hvilke gode biler FIAT laver.

Dette gør vi ved bl.a. at tage på diverse messer.

Hvad kan klubben så tilbyde dig:

Afhængig af hvor du bor i landet, har vi ugentlige træf i København, Århus, Odense, syd og nord Jylland, og ellers vil forummet på vores hjemmeside som regel være opdateret med, hvor der er mulighed for at møde andre medlemmer. Såfremt dette ikke skulle være tilfældet, er du velkommen til at kontakte en fra bestyrelsen, som så kan oplyse hvor man mødes i dit lokalområde.

Af arrangementer har vi vores årlige landstræf, hvor utrolig mange medlemmer mødes. Det bliver afholdt hvert år i den første weekend i august på Hølken Campingplads ved Odder i Jylland. Vi har deltaget i et par messer i Fredericia, og denne begivenhed holder vi fast ved. Der har været afholdt Danmarks hurtigste FIAT på Flyvestation Vandel & Sindal, hvilket vi ønsker at gentage. Det skal dertil tilføjes, at deltagelse på messer, træf og andre arrangementer er forbundet med en mindre brugerbetaling hver gang, dog er de ugentlige møder ikke belagt med betaling. Vi søger dog at minimere medlemmernes betaling ved at søge sponsorater til vores arrangementer.

Alt dette kræver at du/I er indstillet på at deltage aktivt i klubbens liv, for klubben er ikke noget uden medlemmerne.

  • Facebook
  • Twitter
  • Google Bookmarks
  • LinkedIn